Udskriv

Ingen erstatning – Ingen regning

En advokat opnår ret til salær når advokaten har lavet et fornuftigt arbejde, og ikke betinget af et bestemt resultat er opnået – fx at sagen blev vundet. Salæret er altså arbejdsbetinget ikke resultatbetiget. Dette har Sandager Advokater gjort op med, og vi har valgt at gøre vores krav på salær resultatbetinget. Du skal derfor kun betale os et salær, hvis du får en erstatning. Dette gælder dog naturligvis kun, hvis sagen stopper på grund af, at sagen må opgives på grund af manglende udsigt til et positivt udfald. Hvis sagen stopper af andre grunde, betales der salær efter de almindleige principper om medgået tid, sagens karakter, størrelse og udfald.

Dette har vi valgt at gøre, fordi vi ikke mener, at det er rimeligt netop i erstatningssager, hvor der søges økonomisk kompensation gennem vores bistand, at sende en regning uden der er opnået en erstatning, og fordi vi mener, at vi som professionelle rådgivere bør være nærmest til at bære risikoen for, at sagen ikke kunne føre til erstatning. Kommer det til en erstatning – og sådan er det heldigvis i langt de fleste sager, afregnes sagen efter helt sædvanlige principper om medgået tid, sagens størrelse og udfald, men vi vil arbejde for, at en evt. ansvarlig modparten som en del af erstatningsopgøret skal kompensere dig mest muligt for dine advokatudgifter, så det der bliver tilbage for dig selv at betale er en mindre del. Du vil endvidere når sagen starter modtage en ordrebekræftelse med de vilkår sagen behandles og afregnes efter, så der er helt klare linier. Hvis sagen bliver til en retssag afregnes, der efter de almindelige regler uanset udfaldet, men i så fald vil du normalt have retshjælp og/eller fri proces.

Del
Del denne side på Facebook

logo40pxadvokatlogoerCopyright 2012 © Sandager Advokater, Lyngby Hovedgade 41, Postboks 53, 2800 Kgs. Lyngby
Telefon +45 45 93 21 50 |  Fax +45 45 93 03 55  |  Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.