Udskriv

Hyppige spørgsmål og svar

Finder du ikke dit svar i nedenstående, eller ved at prøve ”Test din sag”, så ring (45 93 21 50) til os for en uforpligtende drøftelse eller mail os – se under ”kontakt” eller på adressen Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Er I specialister i personskade?

Svar: Ja, vi laver stort set ikke andet. Det er også helt nødvendigt. Retsområdet er stort og komplekst, og det udvikles hver dag, så hvis din rådgiver ikke er specialist, så vil der være stor risiko for, at du ikke får den erstatning, som du har krav på.

Hvad betyder - Ingen regning – Ingen erstatning - for mig?

Svar: Det betyder, at du, uden risiko for at stå tilbage med regning, kan få din sag behandlet hos os. Får du en erstatning, så får du en regning, men ikke større end den ellers ville have været. Ganske enkelt. Du skal være opmærksom på, at retssager ikke omfattes af princippet ”Ingen erstatning - Ingen regning”, men i sådanne sager vil du, som regel, også have retshjælp eller fri proces.

Hvorfor skal jeg vælge Sandager Advokater?

Svar: Det skal du, fordi vi i al beskedenhed mener, at vi er blandt landets absolut bedste til personskadeerstatning. Vi har en viden og erfaring, der vil komme dig til gode. Derudover er det altid den samme advokat eller advokatfuldmægtig, der behandler din sag. Ikke som det er tilfældet mange andre steder en sekretær/sagsbehandler eller skiftende stud.jur.

Betyder det noget, at jeg ikke bor i nærheden af jeres kontor?

Svar: Nej, det betyder intet. Muligheden for at mødes ansigt til ansigt er helt underordnet i forhold til at få den rigtige specialist på opgaven. Vi behandler din sag via telefon, mail, og brevkorrespondance, og lige så godt som du bor i Jylland eller på Fyn. Faktisk er mere end halvdelen af vores klienter bosiddende mere end 80 km væk.

Kan jeg få en gratis vurdering?

Svar: Selvfølgelig kan du det. Ofte kan det oplyses via en e-mail med dit spørgsmål – se under ”kontakt” eller ved en samtale over telefonen (ring 45 93 21 50). Vil du sidde i ro og mag og få en foreløbig vurdering, så brug vores unikke ”Test din sag”. Mener vi, at der er grundlag for at fortsætte, så er det stadigvæk uden risiko for, at du kommer til at stå tilbage med en regning. Vi fører sagerne efter princippet ”Ingen erstatning – Ingen regning”.

Salæret - Hvor stor bliver min regning?

Svar: For det første får du kun en regning, hvis du får en erstatning. Det er din sikkerhed. Kommer der en erstatning, hvilket vi vurderer, hvis vi starter en sag for dig, så afhænger salæret af, hvor lang tid der er brugt på din sag, men også hvad du har fået ud af sagen (hvilken erstatning der er betalt), så der altid er sammenhæng mellem udfald/erstatning og regningens størrelse. Når vi starter sagen for dig, så vil du altid få en ordrebekræftelse, hvor du får et konkret skøn over, hvor meget tid der skal bruges på sagen. Du skal være klar over, at er der en ansvarlig modpart, skal modparten betale en andel af regningen.

Skal modparten betale mine udgifter?

Svar: Ja og nej. Er der en ansvarlig modpart, så skal modparten, som led i erstatningssagen, betale et bidrag til advokatomkostningerne. Det er dog ikke alle omkostningerne. Bidraget fastsættes ud fra sagens størrelse, altså hvilken erstatning der bliver udbetalt. Det er derfor på forhånd ikke muligt præcist at sige, hvor meget modparten skal betale. Da vi har et princip om ”ingen erstatning – ingen regning”, har du ingen risiko for at stå tilbage med en omkostning, uden at have fået en erstatning. Hvis din sag drejer sig om en tvist med din egen forsikring, involverer andet arbejde, f.eks. i forhold til en kommune eller er en arbejdsskadesag, så er der ingen, eller kun mere begrænset, mulighed for at få et bidrag til advokatomkostningerne. Det kræver, at der er et erstatningsansvar.

Erstatningsbetingelserne:

Har jeg krav på erstatning ved hændeligt uheld?

Svar: Nej, det har du ikke. Efter dansk ret er en modpart kun ansvarlig, hvis enten der gælder et objektivt ansvar (arbejdsskader, færdselsskader og hundeskader), eller modparten har handlet på en måde, der ikke var i orden – har handlet uagtsomt. Er skaden sket uden modpart, eller er der ingen, der kan bebrejdes skaden, så er der ingen krav på erstatning, medmindre du selv har tegnet forsikring.

Hvad forstås ved årsagsforbindelse?

Svar: Det er en grundlæggende erstatningsbetingelse, at dit tab skyldes det ansvarspådragende forhold. Hvis det er sådan, at tabet ikke står i forbindelse med skaden, men er et tab, som du ville have haft alligevel, så er der ikke årsagssammenhæng og dermed ingen krav på erstatning. Du har bevisbyrden for årsagssammenhæng.

Hvad hvis jeg selv har medvirket til skaden – får jeg så nedsat erstatning?

Svar: Ja og nej. Det kommer an på, hvilken skadestype det drejer sig om. Er du kommet til skade i trafikken, der involverer et motorkøretøj, så har du altid krav på fuld erstatning for personskade, medmindre du har handlet groft uagtsomt. Det betyder altså ikke noget, at det var dig, der var uopmærksom eller begik anden kørefejl. I andre tilfælde vil din egen skyld, som udgangspunkt, medføre en reduktion i erstatningen, f.eks. mindre grov medvirken typisk med 1/3.

Erstatningsposterne:

Behandlings- og medicinudgifter:

Kan jeg få dækket mine behandlingsudgifter, og i hvor lang tid?

Svar: Er der en ansvarlig modpart, så kan du få dækket dine udgifter, hvis behandlingen er aftalt med modparten, eller der er tale om en godkendt behandlingsform. Hvis behandlingerne ikke helbreder, men kun er lindrende, stopper krav på refusion efter omkring 6 måneder. Har du en ulykkesforsikring, der dækker behandlingsudgifter, skal du først have dækning herfra, før du går til modparten.

Tabt arbejdsfortjeneste:

Har jeg krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis jeg får fuld løn?

Svar: Nej, det har du ikke. Du har kun krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis du lider et indtægtstab, enten fuldstændigt eller ved tab af overarbejde, indtægt ved bijob m.v.

Har jeg krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis jeg var arbejdsløs, da skaden skete?

Svar: Som udgangspunkt har du ikke. Det skyldes, at du kun får erstattet dine tab, og når du alligevel var uden arbejde, har du ikke et tab ved at være forhindret i at arbejde på grund af skaden. Det er dog en konkret vurdering. Havde du indgået en aftale om at begynde på et nyt arbejde, eller havde konkrete forhandlinger med en arbejdsgiver, da skaden skete, vil du med stor sandsynlighed have krav på tabt arbejdsfortjeneste fra det tidspunkt, hvor du skulle have påbegyndt arbejdet. Selv om du ikke havde et konkret arbejde på hånden, kan du efter individuel vurdering have krav på tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er sandsynligt, at du, hvis skaden ikke var sket, kun ville have været arbejdsløs i en kortere periode. Ved denne vurdering lægges der vægt på den arbejdsmæssige situation inden for dit arbejdsområde, og navnlig om du kun havde været arbejdsløs i korterede tid, og om du i øvrigt havde en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet.

Har jeg krav på feriepenge og tabt arbejdsfortjeneste for 52 uger pr. år?

Svar: Ja, det har du, og det er selvom, du derved økonomisk stilles bedre, end hvis skaden ikke var sket.

I hvor lang tid kan jeg kræve tabt arbejdsfortjeneste?

Svar: Det kan du kort fortalt, indtil du igen kan arbejde i væsentlig samme omfang, som før eller indtil din erstatning for tab af erhvervsevne er fastsat/udbetalt.

Mister jeg retten til tabt arbejdsfortjeneste, hvis jeg genoptager arbejdet på nedsat tid?

Svar: Nej, det gør du ikke, men din erstatning skal nedsættes med det beløb, som du får i løn.

Hvad hvis jeg fyres, eller sygedagpengene ophører?

Svar: Får du ikke løn eller sygedagpenge, så skal kravet på tabt arbejdsfortjeneste, som ansvarlig modpart skal betale, forhøjes med det beløb, som du ikke længere får fra arbejdsgiver eller kommunen. Du skal fortsat have den samme erstatning, så for dig betyder det ikke noget.

Svie- og smertegodtgørelse?

Hvor meget får jeg i svie- og smertegodtgørelse?

Svar: Kr. 180 pr. sygedag i 2012. Taksten reguleres årligt.

Hvor lang tid får jeg svie- og smertegodtgørelse?

Svar: Du får godtgørelsen, så længe du er syg, det vil sige ikke har genoptaget dine aktiviteter/arbejde i væsentligt samme omfang som før ulykken og er under givet en eller anden form for behandling eller lægeligt tilsyn. Loven indeholder et maksimum på kr. 69.000, svarende til godt 1 års sygdom. Godtgørelsen ophører også, når varigt mén er vurderet.

Hvad hvis jeg delvist har genoptaget mit arbejde?

Svar: Principielt skal du have fuld ydelse, indtil du arbejder i samme omfang som før ulykken. Der er dog hos de enkelte forsikringsselskaber skiftende praksis – nogen udbetaler kun en nedsat ydelse. Det er uafklaret i retspraksis, om dette er korrekt, men det kan være en fornuftig, salomonisk løsning.

Hvad hvis jeg har genoptaget mit arbejde i fuldt omfang?

Svar: Så stopper krav på svie- og smertegodtgørelse. Undtagelsesvist kan godtgørelsen dog fortsætte, hvis du fortsat har væsentlige gener, men under særlige omstændigheder bliver tvunget til at genoptage arbejdet.

Varigt mén

Hvor lang tid skal der gå, før varigt mén kan vurderes?

Svar: Varigt mén kan vurderes, når tilstanden er varig. Det er den typisk efter 12 måneder.

Hvad skal der til for at vurdere varigt mén?

Svar: Varigt mén er en medicinsk vurdering, så der skal være et forsvarligt lægeligt dokumentationsmateriale. Typisk vil der også blive indhentet en speciallægeerklæring.

Hvem bestemmer, hvad méngraden skal være?

Svar: Méngraden fastsættes ud fra de medicinske følger, altså hvordan dine gener påvirker dit helbred og din dagligdag. Om du har et indtægtstab er i og for sig vurderingen uvedkommende. For at standardisere vurderingen, så har Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet en vejledende méntabel. Se den på www.ask.dk. For en whiplashskade er en méngrad ca. 10% sædvanlig.

Hvilken erstatning, giver en méngrad?

Svar: Méngraden giver kun krav på godtgørelse, hvis den er mindst 5%. Godtgørelsen er kr. 7.905 pr. méngrad (2012-takst).

Hvad hvis jeg også før skaden havde helbredsproblemer?

Svar: Er det et helbredsproblem, der sad samme sted, som hvor du nu har fået skaden, så generne er overlappende, og så skal der ske et fradrag for forudbestående lidelse. Du kan kun få godtgørelse for forværringen.

Hvad hvis jeg ikke er enig med modparten om varigt mén?

Svar: Er modparten en ansvarlig modpart, så kan du forlange spørgsmålet om méngraden forelagt Arbejdsskadestyrelsen til vurdering. Modparten skal betale gebyret til styrelsen, medmindre det er åbenbart, at du ikke har ret. Hvis du er uenig med din egen ulykkesforsikring, vil det typisk være et forsikringsvilkår, at du skal betale gebyret. Afviser du modpartens tilbud, uden at der er betalt noget, så er det Arbejdsskadestyrelsens udtalelse, der gælder. Omvendt, har du fået den tilbudte erstatning udbetalt, og Arbejdsskadestyrelsen har vurderet méngraden lavere, så skal du ikke tilbagebetale beløbet.

Tab af erhvervsevne

Kan jeg få tab af erhvervsevne, hvis jeg var arbejdsløs, da uheldet skete?

Svar: Ja, du kan. Arbejdsløshed er formodningsvis forbigående. Hvis du derimod har været arbejdsløs i årevis og med ingen eller meget lille tilknytning til arbejdsmarkedet, så kan du risikere, at du ikke har bevist et tab på grund af skaden. Det meget klare udgangspunkt er altså, at arbejdsløshed, også gennem længere tid, ikke betyder noget for din ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Hvordan opgøres kravet på tab af erhvervsevne?

Svar: Ved opgørelsen af krav på erstatning skal erhvervsevnetabets størrelse først fastlægges (erhvervsevnetabsprocenten). Det sker efter loven ud fra en prognose om indtjeningsevnen, hvis ikke skaden var sket, sammenholdt med indtjeningsevnen med skaden. Forskellen mellem de to indtjeninger repræsenterer erhvervsevnetabet, der udtrykkes i en procent (nedgang i indtjeningsevne i forhold til før skaden). Når erhvervsevnetabets størrelse er fastlagt, så udregnes erstatningen således:

Erhvervsevnetabet (f.eks. 0,35 hvis erhvervsevnetabet er 35%) x 10 (en i loven sat kapitalfaktor) x årsløn (din løn i de 12 måneder der gik forud for skadesdatoen).

Hvornår kan erhvervsevnetabet vurderes?

Svar: Det er den erstatningspost, der sidst kan afgøres. Det kræver, foruden at helbredstilstanden er varig, at din arbejdsevne er afklaret. Det kan være via kommunen med en arbejdsprøvning/social afgørelse, eller ved at du er tilbage på arbejdet på nedsat tid/nedsat løn på grund af følgerne. Der kan let gå mere end 2-3 år.

Jeg var på fleksjob da skaden skete – betyder det noget?

Svar: Ja, det betyder noget. Det er kun den yderligere ved ulykken nedsatte erhvervsevne, som du kan få erstattet. Det du fik i løn i kraft af statstilskud skal ikke indgå i vurderingen af, hvad du kunne tjene før ulykken.

Jeg er kommet på fleksjob på grund af ulykken. Hvilken betydning har det?

Svar: Medmindre der er tale om en arbejdsskade, så betyder den løn du får i kraft af flexjobtilskuddet ikke noget. Erstatningen skal udmåles ud fra den reduktion i indtjeningsevnen uden flexjob (eller andre offentlige tilskud), som ulykken har bevirket. Man ser altså bort fra flexjobandelen, og ser i stedet for på, hvor meget du havde kunnet tjene med skadefølgerne, hvis der ikke var mulighed for offentlige tilskud.

Før ulykken havde jeg helbredsproblemer – skal jeg så have mindre erstatning?

Svar: Som udgangspunkt er svaret nej – du skal ikke have en mindre erstatning. Kun hvis dine forudbestående forhold medførte en begrænsning i erhvervsevnen forud for skaden eller med høj grad af sikkerhed ville have ført til reduktion i erhvervsevnen, selv om skaden ikke var sket indenfor en kortere årrække, skal der ske reduktion på grund af forudbestående.

Genoptagelse

Kan jeg få genoptaget min sag, hvis jeg senere får det værre eller må opgive at arbejde?

Svar: Ja, inden for forældelsesfristen (der er 3 år fra forværringen/ændringen er indtruffet) kan du få din sag genoptaget, hvis der indtræffer noget forudset – det kan værre en helbredsmæssig forværring, eller at du ikke længere kan klare et arbejde i samme omfang som tidligere. Det kræver dog, at der er årsagsforbindelse mellem forringelsen/tabet og din skade.

Del
Del denne side på Facebook

logo40pxadvokatlogoerCopyright 2012 © Sandager Advokater, Lyngby Hovedgade 41, Postboks 53, 2800 Kgs. Lyngby
Telefon +45 45 93 21 50 |  Fax +45 45 93 03 55  |  Email: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.