Tabt arbejdsfortjeneste

Kan du på grund af skaden ikke arbejde, eller ikke arbejde i samme omfang som før ulykken, og får du ikke fuld løn under sygdom, skal du have dækket dit indkomsttab som tabt arbejdsfortjeneste.

Selv om du får ”fuld løn” under sygdom, kan du have tab af indkomst fra over- eller merarbejde eller indtægt fra bijob, som du kan kræve dækket.

Tabt arbejdsfortjeneste skal stille dig økonomisk, som om skaden ikke var sket samt sikre, at du har præcis den samme indtægt i den periode, hvor du er syg, som du ellers ville have haft, hvis skaden ikke var sket.

Ved opgørelsen af dit tab skal du fradrage løn under sygdom, sygedagpenge og lignende ydelser.

Et eksempel på beregning af tabet kunne være:

Med fradrag af:

Alle sædvanlige tillæg, overarbejde m.v. skal indgå ud fra en gennemsnitlig beregning.

Tillæg der skal dække konkrete udgifter ved arbejdet, der spares på grund af fraværet, skal derimod som udgangspunkt ikke erstattes.

Tabt arbejdsfortjeneste kan du kræve, indtil du igen kan arbejde.

Medfører skaden, at du varigt vil have en nedsat erhvervsevne, kan du kræve tabt arbejdsfortjeneste frem til det tidspunkt, hvor der er fastsat et endeligt eller midlertidigt erhvervsevnetab på minimum 15%.

Hvis det er modparten, og ikke Arbejdsskadestyrelsen, der har lavet vurderingen, skal yderligere 3 betingelser være opfyldt for at stoppe krav på tabt arbejdsfortjeneste:

1. Der skal foreligge et forsvarligt grundlag for at lave skønnet.
2. Skønnet skal være udøvet rimeligt.
3. Der skal være sket betaling.

Højesteret har fastslået, at tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes ud fra 52 uger pr. år., selv om beregningen tillægges feriepenge 12,5 % og selv om skadelidte normalt ville have afholdt ferie i 5 uger uden løn.

Det er derimod uafklaret i retspraksis, om tabt arbejdsfortjeneste skal fratrækkes, hvad der udbetales fra egen erhvervsevnetabsforsikring under sygdommen.

For at kunne kræve tabt arbejdsfortjeneste skal du kunne godtgøre, at du har lidt et tab – altså at du, hvis skaden ikke var sket, ville have haft en lønindkomst.

Var du arbejdsløs, da du blev ramt af ulykken, kan dette bevis være svært at føre, medmindre du inden ulykken havde indgået i meget konkrete forhandlinger med ny arbejdsgiver om ansættelse, eller du kan sandsynliggøre, at du bare var ”mellem arbejde” og ville have fået nyt arbejde inden for overskuelig fremtid.

Dette er altid en konkret vurdering, hvori ikke mindst indgår, om du har haft en lang og fast tilknytning til arbejdsmarkedet.